Billede beskrivelse

Sommerkoncert i Sjørring Kirke

03. juni 2022 kl. 11.00

SJØRRING: Torsdag aften 9. juni slår Sjørring Kirke dørene op for en fornøjelig og hyggelig sommerkoncert, der - iflg. organist Annette Boch Pedersen - henvender sig til alle.

Til koncerten er der mulighed for at høre kirkens eget nystartede børnekor bestående af børn og unge fra 3. – 5. klasse fra Sjørring Skole; der vil synge ”high-lights” fra den forgangne sæson.

Derudover vil kirkens kirkesangere, bestående af Alice Bolt-Jørgensen og Jørgen Røhrmann, også synge et par sange - sange der ligger dem på hjertet.

Det hele bliver akkompagneret af kirkens organister Kristine Frøkjær og Annette Boch Pedersen.

Der bliver således også mulighed for at høre den ny-ansatte organist, Kristine Frøkjær, og nogle af hendes egne sange.

Udover de nævnte aktører så bliver der, traditionen tro, også fællessang for alle fra højskolesangbogen; så alle i fællesskab kan synge sommeren ind.

Sjørring Kirke byder velkommen til en sommerlig og musikalsk aften, hvor der er fri entré for alle.

-calh

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste