Billede beskrivelse

Sommerbal i Skive

14. august 2019 kl. 02.44

Center Møllegården i Skive disker op med en nyhed tirsdag 20. august om aftenen, hvor Aktiv Musikorkester spiller op til dans til sommerbal.

Derfor opfordres alle danse- og musikglade i området til at få pudset danseskoene, og møde op.

- At danse er livsglæde, at være aktiv forlænger livet, dans er absolut den sjoveste form for motion. Det vigtigste af alt er at møde nye mennesker på en festlig måde, så der er mange gode grunde til at komme op af stolen. Musikerne formår virkelig at gøre aftenen underholdende. Rigtig god dansemusik som de fleste kan lide at danse til og danser du ikke, er man hjertelig velkommen til at komme og nyde musikken, se andre danse og eller finde dig en ny dansepartner, så frem med danseskoene og ud på dansegulvet, siger aktivitetsmedarbejder Hanne Christiansen.

Traditionelt møder folk op fra nær og fjern, og i alle aldre, nyder aftnen med den skønneste og livligste dansemusik der lyder fra det store 15- mands orkester.

Der kan købes både smørebrød og drikkevarer, både med og uden alkohol, ligesom kaffe og lagkage eller hjemmebagt kringle også kan købes.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste