Søndags Show vender tilbage
HURUP: Efter to års corona-pause vender Søndags Show søndag eftermiddag 13. november tilbage til Hurup Hallerne.
Bag arrangementet står de to Lions-klubber i Sydthy, Liden Kirsten og Lions Club Sydthy.
- Det bliver en eftermiddag med gratis bankospil og underholdning af Gårdsangerne fra Thy. Vi har fået blomstermanden Johnny Haugaard til at råbe numrene op til bankospillet. Vores konferencier er Henrik Fredensborg, fortæller Bjarne Breinholt fra Lions Club Sydthy.
Hovedgevinsterne ved bankospillet er tre købmandsvogne til en værdi af 1000 kroner hver.
Søndags Showet plejer at samle omkring 400 betalende gæster.
Det regner arrangørerne også med i år. Billetterne til en pris af 75 kroner er allerede i gang, og der er pæn efterspørgsel efter dem.
Billetter kan købes hos Thy Turisbureau i Thisted samt hos Din Tøjmand Baun og Hos Thea i Hurup.
- Salget foregår efter først-til-mølle-princippet, soger Bjarne Breinholt, der fortæller, at klubberne også sælger Lions Juleskrabs-kuponer på dagen.
Entréprisen er inkl. kaffe og kage. Kagen leveres af Koldby Bageri.
Overskuddet fra Søndags Show går til klubbernes sociale arbejde.