Billede beskrivelse

Skærmtid: Kom helt tæt på Noma og Réne Redzepis madunivers i ny dokumentarserie

20. juli 2024 kl. 17.01

Elsker du madserier som “Somebody Feed Phil” eller “Masterchef”, der tager dig rundt i verden og gør dig klogere på de mange forskellige madtraditioner baseret på forskellige kulturer?

De der typer serier, hvor man sidder med savlende mund, fordi man har lyst til at spise sig igennem hele verden? Så gemmer en af ugens anbefalinger på deluxe-udgaven af sådan en type program.

Den verdensberømte københavnske restaurant Noma byder nemlig indenfor i en ny dokumentarserie, der får dig helt tæt på en tre-stjernet Michelin-oplevelse. Derudover kan du også glæde dig til ny krimiserie og retro 1980’er-komedie.

Omnivore - Sæson 1 (Kan ses på Apple TV+)

Jeg har aldrig været på Noma. En af verdens mest berømte restauranter, der med tre Michelin-stjerner i årevis har lagt sig i toppen af de mest velansete spisesteder nogensinde.

Men med ny serie, er det lige før det føles som om jeg har. Nu kan du komme helt tæt på restaurantens bagmand, Réne Redzepi, og de tanker der ligger bag at konstant udvikle hvad en unik smagsoplevelse kan være.

“Omnivore” tager dig med rundt i hele verden, hvor madens univers bliver udforsket til mindste detalje.

Her kan du blive klogere på madens traditioner, ingredienser, forbrug, og meget andet, når Redzepi tager os gennem hjørnestenene i den kulturelle arv.

Cobra Kai - Sæson 6, del 1 (Kan ses på Netflix)

Er du en sucker for 80’er-nostalgi og højt hår? Så har Netflix lige det fix du har brug for. Deres genoplivelse af “The Karate Kid” blev nemlig en overraskende succes i form af serien “Cobra Kai”.

Så stor en succes, at vi nu kan tage hul på sjette og sidste sæson af nostalgiserien.

Billede beskrivelse

Serien foregår fortsat 30 år efter den originale film fra 1984, hvor vi følger Daniel LaRusso og Johnny Lawrence, der er gået fra bitre rivaler til allierede for at redde Cobra Kai-dojoen fra gamle og nye fjender.

Husk at væbne dig med tålmodighed, for andel del kommer først til efteråret og sidste del i 2025.

Lady in the Lake - Sæson 1 (Kan ses på Apple TV+)

Alle filmstjerner med respekt for sig selv skal have en stort anlagt tv-serie på CV’et før eller senere.

Nu er turen kommet til Oscar-vinderen Natalie Portman, der er aktuel i den længe ventede krimiserie “Lady in the Lake”.

Billede beskrivelse

Lyder titlen bekendt, er det fordi den er brugt flere gange gennem historien.

Baseret på en bestseller foregår historien i 1960’erne, hvor en hjemmegående mor genoptager sit liv som efterforskende journalist, da et uopklaret mord har fundet sted. Det sender hende ned i en spiral af konspirationer, kvindens rolle i samfundet og makabre mord.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste