Det sker

Se solen, solskin og skyggerne

21. juni 2022 kl. 13:39

VESTERVIG: ’Solen, solskin og skyggerne’ er temaet for sommerudstillingen i Galleri Engen 5 i Vestervig, der løber fra 26. juni til 28. august.

”Se det summer af sol over Engen …” og andre sange om sol, solskin og skygger vil lyde, når udstillingen ”ferniseres” søndag eftermiddag 26. juni.

- Vi er denne gang igen fem kunstnere, der bidrager med værker til temaet. Det er Grethe Lyager, Grethe Bjerge, Henny Asboe, Hanne Bjerregaard og mig selv, siger galleriejer Anette Ingeborg.

- Solen er den, der lyser og giver liv til al vækst. Lyset har sin modpol i mørket, og alting, som bliver skinnet på, kaster skygge. Temaet kan fortolkes på utallige måder og på udstillingen kan man opleve, hvor forskelligt det kan opfattes. Det er sommer - solskin og glæde. Indimellem er solen dækket af skyer eller der er solformørkelse, og så er der nætterne, der kan være mørke, men der er også ”de lyse nætter”. Om sommeren nyder vi, at der er mere lys end mørke, lyder det fra galleriejeren.

Henny Asboe, Hanne Bjerregaard og Grethe Bjerge lader solen skinne på mennesket/mennesker.

Grethe Lyager kaster sit maleriske lys på blomster og drømmer i sollys. Anette Ingeborg nærmest ”forguder” solen med ’solhilsner’.

Ved ’ferniseringen’ spiller SpilOp’perne til fællessange over emnet.

Der er vin, kaffe og ’sol’kager. Kom og få en god oplevelse!

-calh

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu