Se en bunker indeni og hør budskabet
THISTED: Efter at have måttet aflyse de to seneste år pga. corona-pandemien kan Besættelseshistorisk Selskab for Thy og Vesterhanherred genoptage traditionen med at markere årsdagen for Danmarks befrielse den 4. maj 1945 i Christiansgave.
Det sker ved om aftenen den 4. maj at åbne et beskyttelsesrum fra 2. Verdenskrig ved Plantagevej for publikum.
Beskyttelsesrummet er af ”skildpadde”-typen med plads til 50 personer og bygget i sommeren 1944.
Beskyttelsesrummet danner derfor en stemningsfuld og autentisk ramme for en fortælling om befrielsen og beskyttelsesrummets historie.
Man vil også kunne høre en optagelse af den historiske radioudsendelse, hvor speaker Johs. G. Sørensens efter udsendelsen egentlig tilføjer ”I dette øjeblik oplyses det fra Montgomerys hovedkvarter”...