Der bliver gang i den når Sanne Salomonsen, The Antonelli Orchestra og Djämes Braun fyrer op til den første Hotel Havbads-festival 14. august i Vorupør. Foto: Pdh Music
Det sker

Sanne Salomonsen til ny festival i Vorupør

Der bliver helt sikkert gang i den i klitterne ved landingspladsen i Vorupør lørdag 14. august

27. maj 2021 kl. 13:43

VORUPØR: Der bliver helt sikkert gang i den i klitterne ved landingspladsen i Vorupør lørdag 14. august.

Her skal ny festival for første gang afholdes med intet mindre end Danmarks rockmama Sanne Salomonsen som hovednavn.

Udover Danmarks kendteste kvindelige rocksanger har festivalen også The Antonelli Orchestra, blandt andet kendt fra Vild Med Dans og dancehall-duo Djämes Braun på plakaten.

Bag det vilde initiativ står Hotel Havbadet ved Lene og Thomas Kold.

Thomas Kold fortæller, at det bliver årets koncertoplevelse.

En hel dag fyldt med musik, fest og glade mennesker altsammen på en intim festivalplads i gården ved hotellet.

- Det er store navne, som det er lykkedes, med hjælp af gode kontakter i musikmiljøet, at skaffe til Vorupør. Og jeg er sikker på at det bliver en perfekt fest og en kanon eftermiddag og aften i selskab med topnavne indenfor dansk musik, lyder det fra Thomas Kold, der har stor erfaring med musikarrangementer blandt andet flere endagsfestivaler i Aarhus.

- Festivalen bliver ikke kun et musikarrangement. Man kan købe en billet kun til musikken. Men der sælges også 200 billetter inklusiv spisning. For på festivalpladsen bliver der opstillet et telt med plads til 200 spisende gæster. Menuen bliver helstegt pattegris med tilbehør. Der bliver kun plads til i alt 700 gæster, så det er først til mølle, fortæller Thomas Kold, der forventer run på billetterne, der sælges fra på mandag 31. maj ved kontakt til Hotel Havbadet.

Victory Tour produktion står for afvikling, og kommer til Vorupør med en kæmpe lysopsætning.

Festivalen vil vare fra 16-22 lørdag 14. august.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu