Billede beskrivelse

Så er der fest i Sønderhå

27. maj 2022 kl. 09.00

SØNDERHÅ: Sønderhå-Hørsted Sparekasse blev grundlagt i 22. januar 1872.

Det er 150 år siden og skulle egentligt være blevet fejret behørigt på dagen. Man coronaen satte en stopper for festen i januar i år.

Men udskudt er som bekendt ikke aflyst.

Derfor inviterer pengeinstituttet på Legindvej 86 i Sønderhå til åbent hus på torsdag eftermiddag 2. juni.

- Det vil glæde os at se forretningsforbindelser, kunder og venner af huset - store som små, da der vil være noget for alle, siger sparekassedirektør Per Nørgaard Nielsen.

På dagen har sparekassen gjort pølsevognen klar, hvor der vil være lidt godt til hals og gane i form af pølser, is, øl, sodavand, kaffe og kage.

- Og skulle man efterfølgende ønske at forbrænde de indtagede kalorier, vil der være mulighed for dette i den opstillede hoppeborg på sportspladsen. Den vil være opstillet af Hop og Rul og de mindste bliver forkælet med gratis is, siger Per Nørgaard Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste