Billede beskrivelse

Poul Høxbro kommer til Thy

12. juni 2022 kl. 10.00

VESTERVIG: Poul Høxbro, en af verdens ypperste indenfor vikingetidens musik, kommer til Thy.

I forbindelse med TCMA-festivalen ”På sporet af historien 16-19. juni” optræder Poul Høxbro flere gange i kulhuset i Krik og i Thinghuset i Vestervig.

Han viser de gamle instrumenter så som vallhorn og fløjter frem.

Instrumenter der er fremstillet efter arkæologiske fund og som Poul Høxbro.

Poul Høxbro optræder sammen med Øyonn Groven Myhren, der er blandt Norges bedste folkemusikere og kvæderske.

Rammen omkring koncerterne er meget autentiske.

Vikingeskibet Thor anløber stranden ved Krik Bro og Thy veteraner er på plads med helstegt gris lørdag til frokost.

Historiske instrumenter med indspilninger af blandt andet Poul Høxbro.

I landskabet i og omkring Vestervig kan høres via QR koder hele weekenden.

Kortet kan hentes ved Thinghuset.

Vikingefilmen

Poul Høxbro og hans fløjteinstrumenter spiller en vigtig rolle i den nye vikingefilm ‘The Northman’, der er en stor Hollywood-produktion der netop har haft premiere.

Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér. Han er blevet kaldt ”det lille instruments store mand”, og sandt er det, at han - som ingen anden i verden - har formået at løfte middelalderens instrumentkombination af fløjte-&-tromme, spillet af én og sammen person, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener verden over.

Vølvens spådom

Vølvens spådom af Bo Holten med Musica Ficta opføres i Vestervig Kirke søndag eftermiddag.

Her medvirker Poul Høxbro også.

Søndag eftermiddag optræder Musica Ficta der er et professionelt vokalensemble i Vestervig Kirke, det er dannet i 1996 af komponisten og dirigenten Bo Holten.

Her har han realiseret sin vision om et fleksibelt og projektorienteret ensemble, hvor den virtuose ensemblesang i alle dens afskygninger står i centrum. Musica Ficta favner et meget bredt repertoire. Ensemblets speciale er dog musikken fra middelalder og renæssance, hvor komponisterne ikke skrev deres store værker for symfoniorkestre, men for den menneskelige stemme. Musica Fictas kunstneriske leder og dirigent, Bo Holten, er blandt verdens førende på dette felt. Koret opfører Vølvens spådom, et norrønt musikdrama for 8 sangere, vikingeinstrumenter og harpe komponeret af Bo Holten til Musica Ficta. Vi ved næsten intet om vikingernes musikudøvelse og har intet nedskrevet musik overleveret. Så i 2021 komponerede Bo Holten et musikdrama som forsøg på at skabe vikingemusik, som det måske kunne have lydt – hvem ved? Holten allierede sig med én af de førende specialister i den førkristne musiktradition, Poul Høxbro. Med tilnavnet “The great man of small instruments” har Poul Høxbro udbredt kendskabet til fløjter, horn og slagtøjsinstrumenter fra de tidligste tider, og netop her har vi en ledetråd til vikingernes musikpraksis. De forskellige instrumenter, som arkæologien har hentet frem fra naturens arkiver findes nu i spilbare rekonstruktioner, som bør give en ganske præcis idé om, hvordan noget af musikken kunne have lydt. Og disse lyde har dannet grobund for Holtens værk.

Smag på det historiske

Også i Vestervig er der søndag mulighed for smage på det historiske. Middelalderpølser fra Hurup Slagter serveres ved Klostermøllen og Thinghuset sammen med historiske øl opkaldt efter kvinder fra fra de historiske tidsaldre. Egtvedpigens Bryg, Margrethe den 1’s Bryg, Juellingekvindens bryg og Lagerthas Bryg. I Thinghuset kan man også smage den unikke Vestervig kage og se på gamle håndværk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste