Anne Marie Pahuus er prodekan ved Aarhus Universitet. Hun har flere gange med succes holdt foredrag i TFO. Privatfoto
Det sker

Populær foredragsholder kommer til Thy

”Hvordan kan filosofien vise os videre efter corona-krisen”, er emnet ved et TFO-foredrag med Anne Marie Pahuus på VUC 2. februar

18. januar 2022 kl. 13:22

THISTED: Hvordan kan filosofien vise os videre efter coronakrisen?

Dette er emnet for lektor i filosofi, Anne Marie Pahuus’, foredrag i TFO 2. februar kl. 19 på VUC i Thisted.

Om sit foredrag siger hun:

- Mange har en tro på, at coronakrisen er på vej mod sin afslutning. Selv om smittetallene stadig er tårnhøje, og mange bliver indlagt på sygehusene, er der hos eksperter og lægfolk en forventning om, at situation snart udvikler sig til det bedre, og at vi ikke vil mærke meget til covid-19, når vi kommer ind i foråret. Vi vil i en vis forstand befinde os ”efter coronakrisen”. Vi har under pandemien gjort nye erfaringer om vores tilværelse. At tilværelsen er mere sårbar og mere dramatisk, end vi tidligere havde forestillet os, er åbenbart. Vi har opdaget, at samfundssind og solidaritet er af uvurderlig værdi i en krise, som den vi har oplevet, og vi har også gjort erfaringer på det politiske område, som kommer til betyde meget i fremtiden. Spørgsmålet er så, hvordan vi kommer videre. Kan filosofien vise vej, siger Anne Marie Pahuus om emnerne i sit foredrag.

Anne Marie Pahuus er prodekan ved Aarhus Universitet.

Hun har flere gange med succes holdt foredrag i TFO.

Hun er en populær foredragsholder rundt omkring i landet.

Denne popularitet beror dels på hendes personlige engagement og ikke mindst på de livsnære emner, som hun beskæftiger sig med som filosof. Hun har således skrevet en meget rost bog om kærlighed i den populære bogserie fra Aarhus Universitet, Tænkepauser.

Folkeuniversitetet er medarrangør.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu