Plantebaseret kost i Skive

27. februar 2019 kl. 11.04

Sæsonens sidste foredrag i Tidens Tanker i Skive finder sted onsdag 6. marts, og hedder Plantebaseret kost. Det er Overskriften er den plantebaserede sygeplejerske, Stig Ladefoged Nielsen, der kommer på besøg.

Stig Ladefoged Nielsen er i øjeblikket sygeplejestuderende på VIA UC Viborg, hvor han er i gang med at skrive sin afsluttende bacheloropgave. Som en del af opgaven er han ved at oprette sin egen virksomhed, der hjælper folk til at leve sundere igennem livsstilsændringer.

Hans passion er kostens indvirkning på vores fascinerende krop og tarmfloraens betydning for vores helbred. Han har afholdt en del foredrag under studiet og vil meget gerne fortsætte med at oplyse om, hvor gavnlige sunde livsstilsvalg er.

Under foredraget sætter han særligt fokus på, hvad verdens sundeste folkefærd spiser samt hjertekarsygdomme og åreforkalkning, forhøjet blodtryk, type 2-diabetes og kræft. Han tager tunge forskningsstudier og formidler dem i øjenhøjde samt med et glimt i øjet og humor.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste