Billede beskrivelse

Peter Mygind: - Jeg kunne, hvis jeg ville!

18. oktober 2022 kl. 13.00

HURUP: Skuespiller m.m. Peter Mygind besøger Sydthy-Thyholm Seniorklub mandag eftermiddag 31. oktober.

Ved foredraget, der finder sted på Uddannelsescentret i Hurup, vil Peter Mygind tale over emnet "Jeg kunne, hvis jeg ville!"

Han vil fortælle om, hvordan han overvandt forhindringerne, opnåede succes, og blev et stærkere menneske.

For, som ungt menneske var det ikke altid lige let at være Peter Mygind.

- Jeg var det sorte får. Der var ingen, der troede på mig. Men jeg skulle vise dem … og det gjorde jeg, skriver Peter Mygind i sit oplæg til foredraget.

Foredraget var oprindeligt programsat til 25. oktober. Men dér var Peter Mygind forhindret pga. tv-optagelser i Estland.

Prisen for foredraget, kaffe og kage er 150 kroner for medlemmer. Ikke-medlemmer betaler 200 kroner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste