Billede beskrivelse

På åndelig rejse med The Beatles i Humlum Kirke

22. august 2022 kl. 08.00

HUMLUM: Onsdag aften 7. september står den på Beatles i Humlum Kirke, Vesterkærvej 2.

Koncertfortællingen “Beatles i kirken” fortolker nogle af de stærke og eftertænksomme Beatles-sange og fortæller om dengang, John, Paul, George og Ringo søgte mod øst for at finde svar på de helt store spørgsmål.

Kvartetten bag “Beatles i Kirken” er samme besætning, som med stor succes har turneret med koncertfortællinger om henholdsvis Johnny Cash og Leonard Cohen de senere år: Karsten

Holm, vokal, guitar, Bjørn “Bønne” Petersen, bas, kor, Knud Erik “Fuddi” Steengaard, violin, bratch, mandolin, kor, og Martin Blom, guitar, kor.

- Efter måneder med corona-nedlukning kom vi med Beatles i Kirken i gang med kulturelle aktiviteter i kirken igen. Og sikke en livsbekræftende fest. Det var mere end en bevægende tur ned af memory lane med the Beatles; det var et livsbekræftende festfyrværkeri leveret af fire kompetente og sprudlende musikere, der med toner og ord for en stund sendte de mørke corona-skyer ad hekkenfeldt til og gav os tro på, at på trods af mundbind, håndsprit, visir og afstand så er livet, livet værd, siger Karsten Holm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste