Oplevelse på den store klinge: Mød Tour de France-legender og tag dine spørgsmål med
SJØRRING: Man kan næsten høre lyden af fransk sommer med gule solsikkemarker, toptrimmede cykelryttere og Tour de France, når man siger “Ritter og Rolf.”
- Det populære makkerpar der i utallige somre har bragt Tour de France ind i de danske stuer. 3. oktober kan du komme helt tæt på de to legender. Du får nu chancen for at spise sammen med dem, høre deres foredrag og stillede alle dine spørgsmål. 3. oktober 2024 får thyboerne en helt unik mulighed for at komme tæt på - til en 1. klasses etape i cykelsportens tegn. En forrygende oplevelse med landets mest vindende cykelrytter og en af dansk sportsjournalistiks mest kyndige cykelkommentator ved styret. Og der er vel ingen der kan forestille sig Tour De France i fjernsynet, uden det makkerpar, lyder det fra Kaj Thomsen.
Han er fra Sjørring Boldklubs Støtteforening, der arrangerer Tour-aftenen i Sjørring Hallen.
- Vi kender dem rigtig godt og har hørt på dem i timevis. Nu får alle chancen til at møde dem. Og jeg er sikker på, at vi får en masse røverhistorier, som nok ikke når skærmen. Men som helt sikkert er sjove at høre, der det fra Kaj Thomsen, der glæder sig over at så store personligheder kommer til Thy.
- Vi har jo tidligere haft Preben Elkjær, Michael Beha Eriksen og Peter Ingeman. Nu går vi op på den store klinge med store, spændende personligheder, og nu skal det handle om cykelløb og Tour de France. Og nok ikke så lidt om to kendte thyboer Jonas Vingegaard og Michael Valgren, der cyklede i Thy Cykle Ring.
Med sine 65 sejre i 17 sæsoner er Rolf Sørensen Danmarks mest vindende cykelrytter gennem tiderne. Siden 2006 har Rolf Sørensen arbejdet som kyndig ekspert-kommentator på TV 2, hvor han med bund i sin omfattende erfaring og viden, guider Danmarks cykelentusiaster gennem sæsonens store klassikere.
Dennis Ritter er kendt som en af den danske sportsjournalistiks og tv-sportsskærms mest kyndige kommentatorer og cykelsportsformidlere. Han kan både opleves som nyhedsvært på TV 2 News, TV 2 Sporten og naturligvis i dækningen af Tour de France og andre af verdens store cykelklassikere.
Arrangementet afholdes af Sjørring Boldklubs Støtteforening.
Billetter kan købes på www.thyevent.dk.
Her kan man bestille billetter. Også med muligheden for at få mad fra Den Gamle Slagter og spise sammen med Dennis Ritter og Rolf Sørensen.
Tour aftenen er 3. oktober 19.00 i Sjørring Hallen.