Oplev Danmarks smukkeste surfparadis
Nok har Danmark ikke høje fjelde, men vi har kyst - og ikke hvilken som helst. Ved vestkysten ligger et surfparadis, hvor folk fra hele verden kommer for at surfe - Cold Hawaii.
Cold Hawaii er betegnelsen for kyststrækningen i Thy, der løber mellem Agger i syd og Hanstholm i nord. Forholdende er så gode, at stedet hvert år er vært for internationale surfkonkurrencer og ude i verden er det kendt som et af Europas bedste surfspots.
Også for begyndere er Cold Hawaii ideelt. Du kan mærke bølgerne, salten i ansigtet og vinden i håret uanset niveau. Nær kysten er der perfekte begynderforhold og længere ude større bølger til den garvede surfer.
Ud over at være et fantastisk surfspot, ligger Cold Hawaii lige midt i Thys fantastiske nationalpark. Vi skal sove i den lille hyggelige fiskerby med det beskedne indbyggertal på 822 indbygger, Klitmøller, som er Cold Hawaiis ubestridte hjerte.
På turen lærer du:
- Steps til at komme op på brættet og surfe bølgerne
- At læse og forstå bølgerne
- At læse en vejrudsigt og vide, hvornår der er gode bølger
Alt dette får du:
- Surfundervisning begge dage
- Fri adgang til udstyr - også når der ikke er undervisning
- Privat sauna lige ved stranden hele dagen
- SUP eller windsurf, hvis bølgerne udebliver
- Fuldpension: morgenmad, frokost og aftensmad
- Fællesskab med andre surfglade folk
Hvornår? Fredag den 20. til søndag den 22. oktober kl. 18-16
Hvor? Nystrup Camping, Klitmøller