Billede beskrivelse

Ølsmagning i Ydby

12. september 2022 kl. 10.01

YDBY: Boddum - Ydby Skytte & Fritidscenter inviterer alle interesserede til ølsmagning med Skjold Burne Vinhandel fra Aars.
Ølsmagningen finder sted fredag aften 23 september i centret, hvor Annette og Mogens Kristensen fra Skjold Burne Vinhandel vil skænke op.

- Annette og Mogens har fået opbygget en spændende special butik, med et kæmpe udvalg af spændende vine, champagne, portvine, m.m. fra hele verden, kvalitets spiritus, herunder bl.a. rom, gin, whisky, cognac, samt Danmarks - måske - største udvalg af specialøl. De råder over ca. 260 forskellige belgiske special øl, fortæller formanden for Boddum - Ydby Skytte & Fritidscenter, Jørgen Stefansen.

Han og  Boddum - Ydby Skytte & Fritidscenter håber på en spændende og hyggelig aften, der er nummer tre i række af ølsmagninger på stedet.

- Tidligere har vort lokale bryggeri Thisted bryghus vist, og givet smagsprøver på deres produkter, og sidste år var det så Christian Berwald formand for Sydvestmors Bryggelaug på besøg, siger Jørgen Stefansen.
Der er tilmelding senest 16 september.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste