Nyt tilbud til de små: Kom til ketcherleg

21. februar 2023 kl. 06.02


Det handler ikke om at være god som Victor Axelsen, når Thisted Badminton inviterer til Miniton - et nyt tilbud for børn i alderen 3-6 år. 

MiniTon er forældre/barn-badminton på børnenes præmisser med en legende tilgang, så de får den bedst mulige start på et forhåbentlig langt liv som badmintonspiller. Miniton er mix af badminton og motorisk leg med bold, ketcher og fællesskab.

- Det er ikke en forudsætning, at man kan slå til fjerbolden med sin ketcher, skriver Thisted Badminton i en omtale. 

- Til miniton er nettet sat ned i en passende højde til børnene. Ketcher og fjerbolde er naturligvis en vigtig del. Men børnene leger også med for eksempel balloner, fluesmækkere, hulahopringe og ærteposer. Gennem lege og små øvelser lærer børnene trin for trin grundlæggende motoriske færdigheder og badmintonteknikker, fortæller Henrik Jespersen, formand for Thisted Badmintonklub.

Billede beskrivelse

Starter på søndag

Klubben glæder sig til at se de mindste børn og deres forældre til en sjov omgang badminton i hallen.

- Vi vil tage godt imod alle, og man behøver ikke have noget kendskab til badminton for at møde op, lyder det fra badmintonformanden i Thisted.

Miniton er udviklet af DGI Badminton og Badminton Danmark, og konceptet er testet og tilpasset, så det passer perfekt til børn og forældre.

Miniton starter ud første gang søndag 26. februar 10.00 i Munkehallen. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste