Billede beskrivelse

Ny svensk folkemusik - og så en række koncerter

Folk Club Mors har nu udsendt sit efterårsprogram for koncertrækken hos Kulturkøbmanden i Sillerslev

27. august 2020 kl. 12.34

SILLERSLEV: Under iagttagelse af gældende coronarestriktioner er Folk Club Mors nu godt i gang med efterårets program, fortæller formand Lars Christensen, Thissinghus. Koncerterne holdes hos Kulturkøbmanden i Sillerslev.

Efter to koncerter er den næste fredag aften 4. september med den unge, udtryktsfylde svenske folk-pop-band Kolonien med Arvid Rask, guitar, sang, Erik Rask, basguitar, sang, Anna Möller, violin, sang, og Mischa Grind, trommer, sang:

- Kolonien tilhører den ny generation af folkemusikere, som skriver deres egen musik med rødderne plantet solidt i traditionen. Virkemidler fra Reggae og Pop høres tydeligt i deres musik, men det swinger, og det er spændende, fortæller Lars Kristensen.

Dernæst følger fredag aften 11. september en dobbeltkoncert, hvor det først er Lars Kristensen, violin, nøgleharpe, og Helen Davies Mikkelbrog, keltisk harpe, som spiller keltisk musik fra Irland, Skotland og Wales. Dernæst er det Skæve Taktarter, som byder på musik fra Trinidad over Færøerne til beslægtede egne. Duoen består af Lars Kristensen, violin, keltisk harpe og nøgleharpe, og Anders Kappel Øvre, guitar og cuatro.

Fredag 2. oktober er der koncert med Tailcoat, som består af fem skarpe unge talenter fra begge sider af Øresund,og fredag 23. oktober er koncert med duoen Rannok. Så følger fredag aften 13. november en koncert med den irsk-engelske duo Máire Ní Charsaasaig og Chris Newman, og endelig slutter sæsonen med en julekoncert fredag aften 11. december med trioen Zenobia.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste