Else Bjerg, sognepræst i Bedsted (tv.) og Ruth Folmersen, sognepræst i Hurup leder gruppen og samtalerne. Privatfoto
Det sker

Ny sorggruppe for efterladte ægtefæller

Sorggruppen mødes første gang 3. februar kl. 16.30-18 i Bedsted Sognehus

14. januar 2022 kl. 13:08

GL. BEDSTED: I mange år blev sorg behandlet som en tid, der skal overstås. I dag ved man, at sorg er en måde at leve på, hvor det menneske, som vi har mistet, stadig er en meget væsentlig del af den efterladtes liv. I gamle dage gik man klædt i sort, så alle kunne se, at her er et menneske som bærer sorg. I dag har vi svært ved at vise vores sorg. Vi er bange for at være til besvær, at tale for længe om os selv.

Derfor starter der nu en ny sorggruppe for personer, der har mistet en ægtefælle

Sorggruppen mødes første gang 3. februar kl. 16.30-18 i Bedsted Sognehus, Præstegårdsvænget 2 i Gl. Bedsted.

- I en sorggruppe har vi en fælles erfaring af tab, som vi kan dele med hinanden. Kun den der har mistet ved, hvor svært det er. Den fælles udveksling af livsfortælling og sorgens tunge vej, er en måde at komme til forståelse på. Hvad var det vi havde og hvad er det, jeg savner. Samtalen vil handle om at finde en ny måde at leve med den mistede på, for sorg og tab forsvinder ikke. I sorggruppen er vi klar til at lytte længe og til sammen at søge en ny vej, hvor tabet har lov til fortsat at være en del af livet, fortæller sognepræst i Hurup, Ruth Folmersen.

Hun vil sammen med sognepræst i Bedsted, Else Bjerg lede gruppen og samtalerne.

Det er nødvendigt at tilmelde sig til enten Else Bjerg elkb@km.dk 31452440 eller Ruth Folmersen rsf@km.dk, 29783690.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu