ansvarshavende chefredaktør Karl Erik Stougaard foran Det Nordjyske Mediehus i Aalborg.
Det sker

Nordjyskes ansv. chefredaktør holder grundlovstalen i Kobberø Fælled

18. maj 2022 kl. 12:58

KOBBERØ: - Det er lidt af et scoop bestyrelsen har gjort i Kobberø Fælled, idet det er lykkedes at få Det Nordjyske Mediehus’ mand med ansvaret for det journalistiske indhold, nemlig Karl Erik Stougaard, som årets grundlovstaler.

Formanden for Kobberø Fælled, Leo Bjørnskov, er begejstret over at have fået Karl Erik Stougaard som taler ved mødet, der finder sted i Kobberø Fælled, Dalvej i Kobberø ved Gettrup søndag eftermiddag 5. maj.

Grundlovstalen vil blive holdt ud fra emnerne: Taleret og talepligt, og meget andet.

Karl Erik Stougaard er en mand med sine meningers mod, det så vi sidst, da han i lederen den 1. maj skrev ”sin” tale, hvor han pointerede, at ”Den virkelige arbejderkamp er ikke den, som udkæmpes lige nu. Modstanden mod at åbne Danmark for mere udenlandsk arbejdskraft er nærmest det modsatte”.

Karl Erik Stougaard blev uddannet journalist i 1994 og har arbejdet for en række danske medier, blandt andre Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende. Han har været korrespondent i Washington, inden han blev ansat først som redaktionschef på politiken.dk og senere blev chefredaktør på BT. Han arbejdede også som chefredaktør på Euroman, inden turen gik til Aalborg.

Ud over talen, vil der sædvanen tro være mulighed for dialog bagefter.

Som tidligere er der igen i år musikalsk underholdning ved Uggi Larsen og hans spillemænd, der også spiller ved fællessangene.

Alle opfordres til selv at medbringe kaffe eller te, kage m.m. efter eget ønske, et tæppe eller en stol.

Der er fri entré.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu