Ni udstillere med ”Thy i glimt”
Anette Ingeborg åbner ny udstilling i sit Galleri Engen 5 i Vestervig søndag eftermiddag 28. juni
VESTERVIG: Søndag eftermiddag 28. juni åbner Anette Ingeborg en ny udstilling i sit Galleri Engen 5 i Vestervig. Denne gang er teamet ”Thy i glimt”, og der er i alt ni udstillere, der viser Thy i forskellige udtryk - maleri, grafik, skulptur, keramik, træ, sten og foto.
Udover Anette Ingeborg selv er udstillerne Henny Asboe, Grethe Bjerge, Marius Christensen, Kirsten Dybdahl, Elisabeth Dølrath, Gerd Schnapp-Ebmeier, Shanti, Karin Svalgaard og Annelise Thingvad
Henny Asboe viser maleri og grafik med Thy-motiver, f.eks. Lundehøj, ligesom hun har et lille hæfte med digte, der passer til nogle af hendes motiver, og Grethe Bjerge viser malerier, der er inspireret af Thy, men hun arbejder ”indefra”, så billederne er udtryk af hendes egen energi. Elisabeth Dølrath arbejder i flere discipliner og viser her skulpturer i sten og træ samt maleri, mens Kirsten Dybdal udtrykker sig i abstrakt maleri med indlagt sand under titlen ”Thy i ild og jord”. Marius Christensen er keramiker og viser nogle fugle og andre dyr i ler. Marius har mange års erfaring med ler som materiale og har også brændt raku, mens Karin Svalgaard viser malerier, og det samme gælder Annelise Thingvad. Shanti viser fotografier og jagter de mest spektakulære dyrescener i den vilde natur, mens Gerd Schnapp-Ebmeier viser nogle fotografiske malerier af Thy-motiver. Selv viser Anette Ingeborg akvareller med motiver fra Thisted og Vestervig samt et par naturalistiske malerier med Thy-motiver.
Nærmere på: www.anetteingeborg.dk