Billede beskrivelse

Nat i Naturen: Kom med på eventyr i mørket i Nationalpark Thy

28. august 2024 kl. 07.26

THISTED: Alt for få danskere har oplevet nattens skjulte skatte og går dermed glip af unikke naturoplevelser. Det skal vi lave om på!

Den 7. september inviterer Nat i Naturen alle til at opdage nattelivet på nærmeste hold. Også i Nationalpark Thy venter store naturoplevelser på dig.

De sidste gløder dør ud, mørket sænker sig, og stilheden breder sig. Er det en lav lyd fra en mus, eller et krondyr, der brøler i det fjerne? En nat i naturen er en helt særlig oplevelse for både børn og voksne. Når vi slukker for skærmene og tænder bålet, skærpes vores sanser, og vi kommer hinanden ved på en ny måde.

Den 7.-8. september afholdes det landsdækkende arrangement Nat i Naturen, hvor danskerne opfordres til at træde ud af soveværelserne og nyde natten i det fri.

I Nationalpark Thy ved Lodbjerg Fyr inviterer HF Outdoor og HF Imagine, Naturstyrelsen Thy og nationalparkens frivillige til et hyggeligt og spændende program for hele familien med aktiviteter både om aftenen den 7. september og i de allertidligste morgentimer den 8. september. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste