Musikere fra hele verden samles i Thy

THY: Festivaltiden er inde i Danmark. De næste to-tre måneder vil mennesker i alle aldre storme ud på plæner, græsmarker, ind i telte, kirker og koncertsale. 

Nogle har nydt at klemme sig sammen foran orange, blå og grønne scener, mens andre vil sidde på klapstole på gader og stræder og høre jazztoner flyde gennem byen. En anden gruppe, ofte lidt grå i toppen, hvis der overhovedet er en top, samles lidt adstadigt i kirker og sale, men lader sig gerne begejstre og løfte, når klassisk og moderne kompositionsmusik, fremført af fremragende musikere, breder sig ud over det danske sommerland.

Thy Kammermusikfestival har mange år på bagen, og en trofast tilhørerskare plejer at bakke op i de to uger i august, hvor unge musikere og deres musikalske mentorer spiller koncerter i Thy, på Mors, i Viborg, Lemvig (Kirken og Det religiøse Museum) og Gug Kirke. Derudover er der skolekoncerter og koncerter for medlemmer og sponsorer.

Nys (bratsch), Annette von Hehn (violin) og Alexander Gelberg (cello).I år deltager 18 musikere, 13 unge mellem 21 og 29 år, fra Europa, USA og Canada, plus de fem "gamle" musikere: festivalleder Craig Goodman (fløjtenist), Daniel Blumenthal (pianist) og Tony Nys (bratsch), Annette von Hehn (violin) og Alexander Gelberg (cello). De vil under de 15 koncerter i dagene 15. til 25. august spille et meget varieret program, fra Crusell, Haydn, Mozart og Brahms over Rued Langgaard og Carl Nielsen til Per Nørgaard og Mogens Christensen.

Craig Goodman og en håndfuld udvalgte musikere vil desuden ved en række koncerter spille to værker: "No Time, No Thing" og "Flying". Det første værk er inspireret af Carl Nielsen, og det andet indeholder ny, gammel og improviseret musik inspireret af Vivaldi, fuglesang, klassisk og verdensmusik.

I to uger bor de 18 musikere sammen, spiser, pjatter og øver – og øver – og øver. Repertoiret har de lært sig på forhånd, og i den første uge føler de hinanden på tænderne og instrumenterne på strengene, og så begynder det at lyde, som om de har kendt hinanden i lang tid. Da alle værker spilles ved to koncerter, kan man være heldig at opleve en anden opførelse, hvor små smil, nik og opvendte tommelfingre fortæller, at denne udgave var hele nørderiet værd.

Efter et par festivaler eller tre sker det forunderlige, at selv hardcore Mozartelskere lader sig overraske af et værk af Alban Berg.