Billede beskrivelse

Morten lægger 4600 tons asfalt med særlig metode

28. september 2023 kl. 19.01
Opdateret kl. 19.55

Bilisterne mellem Thisted og Hanstholm kan snart se frem til at kunne køre på helt ny asfalt. 
I denne uge får den trafikerede omfartsvej ved Nors for første gang et nyt lag asfalt - oven i købet en særlig klimavenlig type asfalt, der sparer bilisterne og dermed miljøet for to-tre procent brændstofforbrug.

Den mere klimavenlige asfalttype KV-belægning har en lavere rullemodstand. 
Det betyder mindre brændstofforbrug og mindre støj fra dækkene. 


Billede beskrivelse

Her ved Nors skal der lægges 5900 meter slidlag på den 8,2 meter brede statsvej. 
Selve asfaltlaget er 3,5 cm tykt. Det bliver til omkring 4600 tons, inklusiv det der er brugt ved til og frakørslerne til vejen. 


- Det bliver en rigtig lækker vej at køre på, lyder det fra Colas-formand ved asfaltarbejdet Morten Andersen.

- Vi lægger asfalten med en særlig metode, hvor hele udlægningen sker i én lang bevægelse. 
Det gør det til en bedre oplevelse for bilisterne, som vil opdage, at asfalten er lagt meget jævnt.
Det kan vi, fordi vi ikke benytter både en asfaltudlægger og foran den en “feeder” til 25 tons asfalt.

Billede beskrivelse

Lastbilerne læsser direkte ned i den, mens asfaltmaskinerne er i bevægelse. 


Den nye asfalt på omfartsvejen indeholder i øvrigt omkring 20 procent genbrugt opfræset asfalt. 


Der vil gå lang tid før der igen er asfaltmaskiner på omfartsvejen. For levetiden for slidlaget er 16-20 år. 
Arbejdet er afsluttet på fredag 29., og så mangler kun opstribningen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste