I forbindelse med udgivelsen af forfatterens anden roman holder Helle Mogensen bogsignering i Bøger og Papir i Nykøbing 22. maj. Forlagsfoto: Nicolas Tobias Folsgaard
Det sker

Morsøs krimidronning takkede nej til boglancering i København: Ny roman fejres i den lokale boghandel

Det er af stor betydning for forfatteren Helle Mogensen at kunne holde bogsignering i Nykøbing

21. april 2021 kl. 13:00

NYKØBING: Da Nykøbing-forfatteren Helle Mogensen af sit forlag blev spurgt, om hun ville holde lancering og bogsignering af sin anden roman ”Malstrøm” i København, var hun ikke i tvivl om sige nej tak til tilbuddet.

I stedet for holder Morsøs krimidronning bogsignering i Bøger og Papir i Nykøbing 22. maj.

- Det var så fint og generøst af forlaget at spørge, om det skulle holdes i København, men der var ingen tvivl i mit sind om, at det skulle være i Nykøbing. Det betyder alt for mig at kunne holde det her. Det er her, jeg bor og har mit liv, og her, jeg kender folk, siger Helle Mogensen.

”Malstrøm”, der udkommer 21. maj, er bind to i en planlagt trilogi om psykologen Anne Lebek. Også den foregår i byen Hvertsund ved Vesterhavet.

Da Helle Mogensen debuterede med ”Havunger” i 2019, blev der også holdt bogsignering i den lokale boghandel.

- Det var så god en oplevelse, og folk tog godt imod ”Havunger”. Der var en god stemning, og det var hyggeligt at snakke med dem, der kom forbi, så der er ikke nogen bedre måde at fejre udgivelsen på end at gøre som dengang, siger Helle Mogensen.

Forfatteren fra Mors glæder sig meget til den kommende bogudgivelse.

- Jeg har også sommerfugle i maven, og jeg er meget spændt på, hvordan læserne vil tage imod den, og hvad de vil synes om ”Malstrøm”, siger Helle Mogensen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu