Morsø Teaterkreds byder på meget forskelligt i foråret

Frøken Julie, Viva Las Vegas, Den Evige Ild og Greven af Luxembourg i Morsø Teater og Kulturcenter Skive

22. februar 2022 kl. 15.08

NYKØBING/SKIVE: Det bliver et forrygende forår med forestillingerne i Morsø Teater og Kulturcenter Skive.

Morsø Teaterkreds byder på meget forskelligt i forårssæsonen.

Der er ægte Strindberg’sk drama på scenen, når Frøken Julie indtager scenen i Sonja Richters skikkelse og som mod/medspiller har tidligere solodanser Alban Lendorf. Det er Lendorfs skuespillerdebut og Thure Lindhardts instruktørdebut.

Der er drama med musik for alle pengene. Bellevue Teatret kommer med denne forestilling.

Lidt mere fredeligt går det for sig, når pladeselskabet Las Vegas inviterer til musik og sommerfest og amoriner samt forsøg på overlevelse.

Der bliver sunget og spillet Elvismelodier og anden herlig musik i denne forestilling fra Randers Teater.

Den største satsning i flere sæsoner er teaterversionen af Ken Follets roman Den Evige Ild med morsingboen Søren Bech-Madsen i en bærende rolle.

Der er absolut tale om en dramatisk aften, hvor spillet er om magt mellem Dronning Elisabeths I og Maria Stuart.

Der er musik og sang af stor kvalitet og med hele scenen i brug både længde, bredde og højde.

Lyd, lys, scenografi, tekst og musik går op i en højere enhed på alle planer. Bellevue Teatret står bag.

Som afslutning på sæsonen kan Greven af Luxembourg med Den Jyske Operas egne folk og Aalborg Symfoniorkester opleves i Skive.

Man kan læse meget mere på teatrenes hjemmesider og på www.morsoeteaterkreds.dk, hvor der også købes billetter.

Det kan også lade sig gøre ved indgangen og på Turistbureauet.

Formanden og hele bestyrelsen for Morsø Teaterkreds, Jørgen Bruun Christensen, glæder sig til at byde velkommen til publikum, som gerne må fylde salen hver gang.

- Vi har alle behov for at komme i teatret igen til store oplevelser i det magiske mørke, der omgiver os, når scenelyset tændes og skuespillere og sangere og musikere optræder lige for øjnene af os.

Kom i Morsø Teater og glæd jer selv og hinanden og nyd samværet, siger han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste