Sidste års bilvinder Laura Boel Worm ses her sammen Mors Chancens Johannes Nygaard. Arkivfoto: Bo Lehm
Det sker

Mors Chancen udsætter udtrækningen

Alle 4300 kuverter med nøgler er solgt - afgørelsen må vente til 2. og 3. april 2022

30. december 2021 kl. 12:03

NYKØBING: Udtrækningen af Mors Chancen, der skulle have fundet sted 15. og 16. januar er udsat til weekenden 2. og 3. april på grund af corona-restriktionerne.

Det fortæller Johannes Nygaard fra Mors Chancen.

- Vi ville gerne have det overstået, men vi vil ikke risikere noget, fortæller Johannes Nygaard.

Men udskudt er som bekendt ikke aflyst, så de, der har købt en eller flere af de i alt 4300 kuverter med nøgler har noget at se frem til.

- Hovedpræmien er - ligesom i fjor - en Ford Fiesta til en værdi af 134.900 kroner. Andenpræmien er en Stiga Havetraktor til en værdi af 25.898 kroner og tredjepræmien står Fredsø Vognmand for. Det er et telt med bord og stole samt service for 50 personer, som man kan låne til en fest. Værdien er 6000 kroner, fortæller Johannes Nygaard.

Mors Chancens overskud går ubeskåret til HF Mors’ ungdomsarbejde.

Og Johannes Nygaard regner med, at oervskuddet vil ligge omkring 200.000 kroner.

Messe og åbning af postkasser 2. og 3. april sker hos Ford i Nykøbing.

Nyeste