Billede beskrivelse

Midtbyen får hyggeligt lokalt streetfood

03. august 2024 kl. 11.01

THISTED: Når fejringen af Thisteds 500-års købstadsjubilæum løber af stablen i næste uge, forventes byen at blive fyldt med gæster fra nær og fjern. Derfor er en række lokale madudbydere gået sammen om at lave et lille, hyggeligt streetfoodmarked på IP Jacobsen Pladsen.

Selvom restauranterne får travlt i deres egne lokaler, er de i samarbejde med Thisted By blevet enige om at give den ekstra gas og samles også her på pladsen med deres forskellige køkkener.

Her kan man få en pause med lækker streetfood og forfriskende drikkevarer, når man som gæst udforsker de mange spændende aktiviteter, jubilæumsugen byder på.

Man kan blandt andre nyde mad fra Café Bryggen, Restaurant Porto, Zana og Hanstholm Fish & Chips. Pladsen har åbent fra torsdag den 8. august til lørdag den 10. august fra kl. 11.00 til 20.00.

Thisted Kommune opstiller borde og bænke på pladsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste