Billede beskrivelse

Masser af musik: Byen inviterer til fest

02. juni 2024 kl. 11.00

Der bliver masser af musik i hele Thisted By, og ikke mindst fantastiske tilbud til hele familien, når Thisted By inviterer til byfest på tirsdag den 4. juni 2024. 

Alle koncerterne er gratis, og butikkerne holder åbent fra klokken 09.30-21.00, skriver arrangøren Thisted By i en omtale.  

- Vi ønsker at samle hele familien om en hyggelig dag med gratis musik i hele midtbyen, oplevelser for børnene med en stor hoppepude på Store Torv, ligesom Lille Torv omdannes til et hyggeområde med intimkoncerter med lokale musik-kunstnere, fortæller handelschef Pernille Damgaard.

Her er spilleplanen

kl. 13.45-15.00 : Johan spiller på Lille Torv

kl. 15.00-17.00 : Marius spiller på Store Torv

kl. 16.00-19.00 : Jens Peter Knudsen spiller i Vestergade

kl. 17.00-18.15 : Tonny Flex spiller på Lille Torv

kl. 18.00 & 21.00 : Justin Hoe på Havne Torv

kl. 18.30-19.00 : Opfinderland spiller på Lille Torv

Kl. 19.45-20.00: HUNT spiller på Lille Torv

kl. 19.00-21.00 : Broken Chains spiller på Cafe Baghuset

kl. 19.00-21.00 : Bamse Show – ”Flemming Bamse Jørgensens største hits”

kl. 19.45-20.00 : HUNT

Hele programmet byder på ni koncerter, heraf fire med lokale artister, der alle spiller i hyggeområdet på Lille Torv.

- Lille Torv er en dejlig lille oase lige midt i byen, hvor man kan sidde og hygge sig, og nyde musikalske underholdning fra Johan, Tonny Flex, Opfinderland og Hunt. Med det her tiltag ønsker vi at give unge musikalske talenter en platform i øjenhøjde med byen og dens gæster, og dermed en mulighed for at nå ud til et større publikum. Vi vil gerne skabe en musikscene, som omfavner lokalt talent indenfor alle mulige musikgenrer, fortæller Pernille Damgaard.

Gratis adgang til alle koncerter.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste