Igen i år har klubbens egenproduktion fokus på bæredygtighed.
Det sker

Lions sælger bæredygtig julepynt

13. november 2022 kl. 12:00

NYKØBING: Himmelstiger af pil, søde østerspiger, flotte brødkurve flettet af pap, forklæder og viskestykker af genbrugsstof samt meget andet, findes i Lions pop-up butik, der fredag 18. november i Algade 4 i Nykøbings gågade.

Det er for tredje år i træk, at Lions Club Salling/Mors åbner deres jule-pop-up butik i Nykøbing.

Igen i år har klubbens egenproduktion fokus på bæredygtighed.

- Klubbens medlemmer har produceret varer af genbrugsmaterialer (pap, pakkebånd og stof) samt materialer fra naturen, pil, skaller, kogler samt dekorative ting til dekorationer, fortæller Maren Inger Lundhus fra Lions Club Salling/Mors.

I butikken findes kunsthåndværk fra mange lokale, varer fra Morsø Ulandsforening og tasker fra Madagaskar.

Ved at købe julegaverne hos Lions støtter man klubbens humanitære arbejde både lokalt og internationalt.

Lions har lånt butikken af Jyske Bank.

Annonceret indhold

Nyeste