Billede beskrivelse

Latterklaskende musikalsk humor: Ib Grønbech og band er tilbage i Thisted

27. februar 2022 kl. 12.00

Ib Grønbech med Band er snart tilbage i Thisted - klar til at vælte Thisted Musikteater med sublim musikalitet og uforlignelig humor.

Nordjyden placerer sig blandt de allerstørste komikere, vi har i Danmark. Kombination af musik og ”stand-up” sælger billetter. Nu er Ib Grønbech blevet kult og også populær blandt det yngre publikum.

- De synger med fra start til slut og kan alle sangene. Det er en utrolig stor oplevelse for mig, fortæller Ib Grønbech.

Ib Grønbech og Band i 2022 bliver en skøn forening af kunstnerens største hits fra de seneste 37 år - leveret med masser af energi og glimt i øjet i kombination med nordjysk humor, når den er bedst. En aften i selskab med Ib Grønbech udfordrer både stemmebåndet og lattermusklerne. Alle overgiver sig til hans univers af sjove sangtekster serveret på vendelbomål og iørefaldende popmelodier. Det hele ender ud i uundgåelig fællessang.

Der bliver grinet højlydt af den skæve og lune humor, som Ib Grønbech mestrer brugen af i spontanitet, improvisation og perfekt timing.

Det er ikke stand-up. Det er heller ikke ”bare” en koncert. Det er svært at sætte ord på, men mest af alt er det et sted, hvor musikken går hånd-i-hånd med komikken.

I år er det 37 år siden, Ib Grønbech udgav sin første LP, som hurtigt blev landskendt. Ib Grønbech har udgivet en lang række produktioner med stor succes gennem alle årene. I 2016 udgav Ib Grønbech en opsamlings-CD, idet han sammen med sit band havde genindspillet alle de største hits og ligeledes skrevet nye sange.

I 2019 kom CD´n ”På Den Anden Side” som fik 5-stjernede anmeldelser.

Arrangmeentet foregår lørdag 9. april

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste