Ensemble Midtvest spiller i Musikværket, Gasværksvej 60, Nykøbing Mors fredag 4. februar. Foto: Caroline Bittencourt
Det sker

Koncert med Ensemble Midtvest

Ensemble Midtvest spiller i Musikværket, Gasværksvej 60, Nykøbing Mors fredag 4. februar

17. januar 2022 kl. 14:37

NYKØBING: Fredag 4. februar kl. 19.30 får Morsø Teaterkreds igen besøg af et af sine ”husorkestre.”

Denne gang er det Ensemble Midtvest, der vil divertere med liflig musik. Koncerten er i Musikværket, Gasværksvej 60, Nykøbing Mors.

Under overskriften ”Efterklang” præsenterer EMV en perlerække af værker fra ensemblets Vinterfestival ”Vintertoner”.

Med aftenens program inviterer ensemblet publikum med på en storslået rejse i tid og sted, der starter i Wien med Haydn og Mozart, og forsætter helt ned på havets bund med Crumbs ”Vox Balaenae”(voice of the whale) fra 1971.

Aftenen slutter tilbage i Wien, hvor blæserkvintetten fremfører et arrangement af Beethovens oktet opus 103.

Programmet er:

Joseph Haydn: Fløjtetrio i G-dur, Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkvartet i G-mol, George Crump: ”Vox Balaenaae” for fløjte, cello og klaver og Ludwig van Beethoven: Kvintet i Es-dur for klaver og blæsere.

Der bliver meget at lytte til og glæde sig over denne aften, hvor Musikværket igen lægger hus til og Fazioliflyglet også denne gang kommer i brug.

Koncerten varer omkring 100 minutter inklusive pause og billetter købes via www.morsoeteaterkreds.dk

Billetter kan fås ved indgangen eller på Turistbureauet.

Formanden for Morsø Teaterkreds, Jørgen Bruun Christensen, oplyser, at der er flere billetter til denne aften med efterklange.

- Der er ingen grund til ikke at komme. Vi trænger alle til at få nogle oplevelser igen efter en stille januar, siger han.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu