Kolonihaveforening inviterer til Åbne Haver
HANSTHOLM: Thisted-Thy afdelingen arrangerer i samarbejde med Hanstholm Kolonihaveforening Åbne Haver i Kolonihaveforeningen ved Tårnvej, 7730 Hanstholm den 19. juni fra kl. 19.00 til 21.00.
Hanstholm Fyr er et af de mest forblæste steder. Alligevel kan kolonihaverne, som ligger som nærmeste nabo til fyret, finde en oase gemt bag forblæste, men velvoksne træer. Her ligger Hanstholm Kolonihaveforening med en farvestrålende frodighed af blomster, grøntsager og frugter.
Løfter man blikket fra de 65 haver, har man en panoramaudsigt over Nationalpark Thy og havet. Åben låge betyder, at man er velkommen til at gå ind i haven, og lukket låge betyder, at man kan se den fra vejen.
Hanstholm Kolonihaveforening vil være vært ved kaffe/te/vand og kage til de besøgende, der kommer.
Det er i Fælleshuset på Solsortevej 19, i kolonihaverne, og alle er velkomne.