Billede beskrivelse

Kokkekursus med fokus på skaldyr

Både kokke og gastrointeresserede får mulighed for at blive klogere på madlavning med østers og muslinger

23. februar 2022 kl. 15.01
Opdateret 24. februar 2022 kl. 10.17

NYKØBING: Regional Madkultur Thy-Mors inviterer i 2022 en række forskellige stjernekokke til at inspirere de lokale kokke og gastrointeresserede thy- og morsingboer.

Næste kursus er 28. februar og 1. marts, hvor Bob Trinkjær lægger vejen forbi.

Temaet for dette kursus er ”Limfjordens spisekammer” med afsæt i skaller.

Kurset bliver en gastronomisk rejse gennem Limfjorden med fortællinger om østers og muslinger, hvor deltagerne skal lære mere om, hvordan man bruger disse i eget køkken.

Bob Trinkjær er kok og tjener med mere end 20 års erfaring i restaurantbranchen.

Han har haft egen restaurant i Luxembourg, fem år som køkkenchef på The Royal Café anbefalet i Michelin-guiden som den første Café i Europa og 10 år som køkkenchef på Sallingsund Færgekro.

Med fokus på det dansk/franske køkken er det Bob Trinkjærs mission at lave smagsfyldt mad fra bunden og med lokale råvarer, gerne selvplukket fra naturen. Nul madspild er en mærkesag og økologi er for ham en selvfølge.

De to kurser er åbne for både kokke, køkkenmedarbejdere og gastrointeresserede.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste