Walk’n’Roll i Agger vender tilbage 23. august. Arkivfoto
Det sker

Klar til Walk’n’Roll

Agger er klar til velgørenhedsløbet 23. august - fristen for forhåndstilmelding er sat til 13. august

04. august 2021 kl. 13:44

AGGER: Efter at have holdt corona-pause i 2020, vender Walk’n’Roll i Agger tilbage med den femte udgave 23. august.

Walk’n’Roll er et motionsløb i Aggers skønne natur og den henvender sig til raske såvel som handicappede.

- Ruterne er på 1,3, 3 og 7 km. De er tilrettet, så såvel kørestolsbrugere, gangbesværede almindelige motionister kan deltager. Jeg plejer at sige, at her kan kvinderne vise deres mænd den skønne rute fra LadyWalk’en, siger tovholder Lone Mark.

Hvis man vil sikre sig en t-shirt skal man forhåndstilmelde sig på www.walknroll.dk. Og det skal senest ske fredag 13. august.

- Man kan også bare møde op på dagen, hvor der er velkomst kl. 13, siger Lone Mark.

Hun fortæller, at det er muligt at udskyde starten helt til kl. 18, da mange jo lige skal have fri fra jobbet først.

På pladsen ved De Sorte Huse vil der være mulighed for at købe sandwich, grillpølser samt øl og sodavand.

Prisen er 120 kroner pr. person.

Har man en ledsager med, er prisen 150 kroner for begge.

Overskuddet går til Scleroseforeningen, Ulykkespatientforeningen samt Handicapformidlingen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu