Klar til Thys eneste socialride: Tro, håb og kærlighed over cykelstyret

18. august 2023 kl. 15.14

Tro, håb og kærlighed over cykelstyret - klar til Thys eneste socialride, der starter lørdag kl. 10.00.

- Det handler overhovedet ikke om at komme først, men om at komme hjem sammen, fortæller Peter Clausen, mangeårig arrangør af socialløb og med familiær tilknytning til Hanstholm Madbar.

Giro Hanstholm Madbar er Thys eneste socialride - med hygge på turen og to gange mad og cykelquiz. 

- Løbets formål er i al sin enkelthed at få piger og drenge i alle aldre med hang til racercykler og stramtsiddende tøj, ud på en længere cykeltur afstemt efter den tilmeldte hastighed.

- Vi gentager gruppeopdelingen fra 2022 og kører i tre grupper “hygge”, “øvede” og “turbo”. Under tilmelding skriver du din forventede hastighed, og du vil af løbsledelsen blive placeret i den gruppe, som matcher dig bedst.

- Det er et hyggeløb rundt i Thy med tre gode lange ruter, så der bliver tid til at mødes over styret undervejs.

- Vi har tænkt på sikkerheden og to racemarshalls på MC fører an for hvert felt på turen rundt i det Nord og Midt Thy, fortæller Peter Clausen. 

55 ryttere har allerede forhåndstilmeldt sig.

Man kan tilmelde sig lige indtil start på hanstholmmadbar.dk - men man kan møde op ved Hanstholm Madbar fra klokken 8.45 - hvor der serveres morgenmad.

Starten går kl. 10.00.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste