Billede beskrivelse

Jane stod klar, da Rema åbnede i Vilsund: - Det har vi manglet

Torsdag blev den nye Rema 1000-butik i Vilsund åbnet, og mange var mødt op for at shoppe gode tilbud

29. juni 2023 kl. 09.55
Opdateret 30. juni 2023 kl. 09.14

VILSUND: Mange spændte kunder stod i kø på parkeringspladsen, da Rema 1000 åbnede torsdag morgen kl. 8.

Forrest i køen stod Jane Andersen fra Snedsted, og hun har set frem til dagen med glæde:

- Det er fedt, at der kommer en Rema så tæt på. De har nogle lidt billigere priser, og det har vi manglet - ikke et negativt ord om vores lokale købmænd, men det bliver rarere med et større udvalg af butikker lidt tættere på, sagde hun.

Jane Andersen havde kigget i tilbudsavisen, men det var ikke det, der var årsagen til hendes fremmøde ved butikken tidligt torsdag mogen:

- Der er da lidt åbningstilbud, vi har kigget på, men vi er her mest for at støtte op om den nye butik, sagde hun.

Jane Andersen, der bærer Solsikkesnoren, fordi hun har et usynligt handicap i form af en hjerneskade, oplevede, at det årvågne personale var gode til at tage imod hende:

- Der er kanongod service. En af de ansatte kom ud og hjalp mig, allerede inden butikken var åbnet. Det var en rigtig god oplevelse, siger hun.

I sin åbningstale på den røde løber, lige inden borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) klippede snoren over, bød købmand Laurits Engholm kunderne velkommen:

- Jeg håber, I vil nyde det. Vi har glædet os, og vi håber, vi kan leve op til jeres forventninger. Kom ind og nyd det, sagde han, og fik et bifald fra de forsamlede kunder.

I butikken var der, udover åbningstilbud, selvfølgelig også kaffe og kage i dagens anledning.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste