Infomøde hos Morsø Fodslaw
NYKØBING: Morsø Fodslaw holder tirsdag aften 13. september infomøde i Multihuset, Spurvevej 2 i Nykøbing.
- Her vil vi gå en tur og får en snak om foreningen og de motionstilbud vi har. Aftenen slutter med kaffe og kage. Nu hvor sommerferien er overstået og vi har en tendens til at opholde os inde, så er det tid til at få nogle gode motionsvaner. Derfor er en motionstur med Morsø Fodslaw en god ide. Vi har fire motionstilbud i ugen, så der er noget for enhver, siger Lisbeth Nielsen fra Morsø Fodslaw.
Morsø Fodslaws ture finder sted tirsdag og onsdag aftenen, onsdag formiddag samt lørdag eftermiddag.
- Der gås i forskellige tempi, så der er helt sikkert et hold for alle. Vi håber, rigtig mange har lyst til at deltage i arrangementet, siger Lisbeth Nielsen.
-calh