Billede beskrivelse

I Tyskland efterlod den unge thybo modstanderne i støvet

Den unge thybo og pitbiker Mathias Rytter Kjeldsen fra Hillerslev vinder begge afdelinger i Hirschfeld i Sydøsttyskland

24. april 2023 kl. 14.09

HILLERSLEV/HIRSCHFELD: Der er fart over feltet hos thyboen Mathias Rytter Kjeldsen. Han efterlod sine modstandere i støvet i weekenden 22. og 23. april i Hirschfeld i Sydøsttyskland.

Om lørdagen var Mathias Rytter Kjeldsen klar fra start i Hirschfeld i det indledende heat som nummer tre. Pitbikerytteren fik lynhurtigt kørt sig op til modstanderne og indtog førstepladsen uden at se sig tilbage. Der var hele 20 sekunder ned til andenpladsen.

I andet heat startede han på førstepladsen og endte, hvor han startede nemlig med en halv omgang ned til andenpladsen.

Om søndagen skulle Mathias Rytter Kjeldsen forsøge at gentage succesen. I første heat blev den unge thybo væltet ud fra start og lå næstsidst, men kørte sig stille og roligt op. Til sidst vælter thyboen og førstepladsen, men vindermentaliteten sætter ind, og han kommer hurtigt op og krydser målstregen som vinder.

I andet heat kørte Mathias Rytter Kjeldsen sig, på trods af småfejl, sikkert ind på førstepladsen med langt til nummer to og vandt dermed alle sine heats i Hirschfeld.

Thyboen kunne derfor træde op på podiet som vinder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste