"Byens Spejl" er portrætter af folkene der bor i Hurup og opland. De mange portrætter skal ophænges hen over efteråret i Hurups handelsgader.
Det sker

"I Fjordens Spejlbillede" ferniseres i Kunsthal Jens

29. maj 2023 kl. 13:00

HURUP: I forbindelse med By Night i Hurup fredag 2. juni er der fernisering på Cecilia Tyrrells udstilling "I Fjordens Spejlbillede" i Kunsthal Jens i den tidl. elforretning i Bredgade 104.

Her vil kunstneren, der har fotograferet kvinder på Boddum, være tilstede og de mange værker vises frem i forsøgsprojektet Kunsthal Jens.

De 15 værker er alle billeder, af kvinderne på deres yndlingssteder på Boddum. Projektet er kurateret af kunsthistoriker Isa Asboe og Cecilia Tyrrell har boet i Kunsthallen, mens projektet har stået på.

Kunsthal Jens er et forsøgsprojekt i byudviklingen af Hurup og opland.

I en klynge har Hurup og oplands foreninger, borgere og erhvervsliv i snart et år været i gang med selv at udvikle byen under Byklyngen Hurup Thy.

"I Fjordens Spejlbillede" er støttet med midler fra Statens Kunstfond og Thisted Kommune. Udstillingen har siden 2. maj været vist i Boddum Kirke - nu rykker den til Kunsthal Jens i Hurups gågade - og portrættere 15 kvinder fra Boddum og deres yndlingssteder i området.

19. juni præsenteres en udviklingsplan, som skal i hørring ved kommunen.

Under seks byudviklingstemaer, er kulturliv og dermed Kunsthal Jens et forsøg på at skabe bredere kulturelle tilbud til området, samt liv i gågaden.

- Derfor er alle velkomne 2. juni, og der vil være et glas til de fremmødte. Cecilia Tyrrell vil være også i denne omgang bo i kunsthallen, hvor hun skal færddiggøre et andet fotoprojekt, "Byens Spejl" som er en del af byrumsformidling i Hurups handelsgader. Cecilia vil tage portrætter af byens borgere mens hun er her. Vi har allerede en del, men kan sagtens bruge flere, fortæller Trine Møller, der er projektleder i Byklyngen Hurup Thy.

Annonceret indhold

Nyeste