Billede beskrivelse

Holmen inviterer til aften om blodtryk og antiinflammatorisk kost

Tv-lægen Jerk W. Langer skulle være kommet i april, men nu kommer han i starten af september

21. august 2020 kl. 08.02

NYKØBING: Onsdag-torsdag 2.-3. september inviterer Café Holmen i Nykøbing nu til to ny aftener med tv-lægen Jerk W. Langer. De var ellers berammet i april, men så kom coronanedlukningen:

”Vores selskabslokale er 100 kvadratmeter, så der må maksimalt være 50 personer under coronarestriktionerne, og hvordan skulle vi fikse det? Trække lod? Men så helt tilfældigt kiggede Jerk Langer forbi cafeen en dag og kom med et fantastisk forslag om at holde to hver dag på to dage. Det var vi med på,” hedder det i en pressemeddelelse. Billetsalget er allerede i gang.

- Er du klar til den store forvandling? Det er aldrig for sent at hanke op i sit helbred. Snarere tværtimod, siger Jerk W. Langer i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Bliv inspireret af kloge valg i hverdagen uden løftede pegefingre. Se yngre ud. Smid overflødige kilo uden sult. Slip af med smerter. Få styr på humør, blodtryk, blodsukker, gigt, kolesterol, tarmflora og fordøjelse. Husk bedre. Brug for mindre medicin. Lev længere og vær rask, glad og aktiv imens.

Jerk W. Langer viser, hvordan man gør med udgangspunkt i sine bestsellerbøger ”21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost” og ”Sundt blodtryk på 14 dage”. Ingen tomme løfter eller alternativ snik-snak, men reel viden og konkrete løsninger. Samt god lejlighed til at stille alle de spørgsmål du vil, siger indehaver Bethina Holm.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste