Billede beskrivelse

Højriis har sænket prisen til det halve

Det gælder perioden 19. juli-2. august for sommermysterieeventet på eventyrslottet ved Nykøbing Mors

07. juli 2020 kl. 12.46

LEGIND: Højriis Slot lige uden for Nykøbing Mors sænker nu også sommerens entrébillet til halv pris, efter at man har fået lovning på andel i regeringens sommerpakke, fremgår det af en pressemeddelelse.

Entrébilletten gælder til eventyrslottets sommermysterium i perioden 19. juli-2. august, og det uanset om man allerede har købt billet på hjemmesiden, eller man køber ved indgangen:

- I år, hvor vi har genstartet vores aktiviteter på Højriis, er det en dejlig gave at kunne række videre til vores mange loyale gæster og Højriis’ venner , siger Vibeke Schwerin, der ejer slottet og tilføjer:

- Vi har fået mange glade tilkendegivelser på facebook, først over at vi igen har åbnet Højriis for gæster, og nu også efter meldingen om de billige billetter. Jeg er også taknemlig over, at alle har været hurtige til at omstille sig til at købe billetter på forhånd, så vi kan tage vores gæster ind i hold. Det gør det nemmere for os at passe på her i coronatiden, siger hun.

Der har været pres på billetsalget til årets event. Vibeke Schwerin forventer endnu større interesse, nu hvor prisen er sat ned.

Nærmere på: www.hoejriis.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste