Billede beskrivelse

Haveselskabet er klar til 2023

09. februar 2023 kl. 16.01

NYKØBING: Haveselskabet, Morsø Kreds, er klar med programmet for 2023.

Programmet byder blandt andet på foredrag med Knud Bundgaard, kendt fra ”En have i gave”; virksomhedsbesøg hos Grøn Thy samt tur til Æblernes by, Spøttrup.

De traditionsrige plantemarkeder i Birkelunden og Vildsund samt en dag med ”Åbne haver” gentages også i år.

Året slutter - på vanlig vis - med julearrangementet; i år med Anette fra Kreativ Design.

- Derudover byder programmet på temaaften med blomstermanden, Johnny Haugaard og en spændende sommerudflugt i samarbejde med Thisted og Thy havekredse, fortæller Kirsten Lund Øvig fra Haveselskabets Morsø Kreds.

Men allerførst skal generalforsamlingen afholdes tirsdag aften 21.februar i Støberisalen på Morsø Folkebibliotek.

- Denne aften kommer Jens fra Kridtvejs Planter og indvier os i kunsten at beskære frugttræer, oplyser Kirsten Lund Øvig.

Der er gratis adgang, men tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning.

- Bestyrelsen håber at se rigtig mange til årets arrangementer. Vi vil så gerne have flere medlemmer, så tøv derfor ikke med at blive en del af Haveselskabets lokale afdeling på Mors siger Kirsten Lund Øvig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste