Mette Christensen Jensen har i mange år beskæftiget sig med børn, unge og familier - først som lærer og konsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aalborg og nu som lektor i Læring og Pædagogik på UCN og selvstændig foredragsholder.
Det sker

Har du skændtes med dit barn i dag? Få hjælp til at håndtere konflikterne i familien

04. juni 2023 kl. 10:00

NYKØBING: Folkekirkens Familiestøtte Morsø Provsti inviterer til foredrag med Mette Christensen Jensen, om konflikter i børnefamilien.

Foredraget, der finder sted onsdag aften 21. juni i Kirkecenteret, Kirkegade i Nykøbing, er for alle, der ønsker inspiration til, hvordan man kommer godt igennem hverdagens små og store konflikter.

I omtalen af foredraget hedder det: "Skolernes sommerferie nærmer sig - og i flere uger skal forældre, udover deres arbejde og daglige gøremål , beskæftige og være der for deres børn døgnet rundt. Det kan ofte give nogle ærgerlige konflikter, som kan være svære at håndtere".

Derfor har Folkekirkens Familiestøtte på Mors taget kontakt til vejleder i konflikter, Mette Christensen Jensen, som kan og vil give gode råd og praktiske redskaber til at løse de opståede konflikter.

Med støtte fra Lions

- Lions Club Morsø har hørt os fortælle om dette foredrag , som ikke er helt billigt, men til stor glæde og gavn for familier. Vi søgte derfor om økonomisk bistand hos Lions Club Morsø som sagde ja til at donerer en klækkelig sum penge, så foredraget kan gennemføres, gratis for deltagerne, hvilket vi naturligvis er meget taknemlige for, siger Ulla Freisleben Andersen fra Folkekirkens Familiestøtte på Mors.

Arrangementet er gratis, men man skal hente en billet via foreningens hjemmeside www.folkekirkensfamiliestotte.dk under "Det sker".

Der er 85 pladser som kan bestilles efter først til mølle princippet.

Foredragsholderen

Mette Christensen Jensen har i mange år beskæftiget sig med børn, unge og familier - først som lærer og konsulent i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aalborg og nu som lektor i Læring og Pædagogik på UCN og selvstændig foredragsholder.

Mette Christensen Jensen vil fortælle om børnesyn, hvorfor konflikter opstår og give inspiration til, hvordan man på en god måde kan håndtere de små og store konflikter, som er en naturlig del af hverdagslivet i familien.

Mette Christensen Jensen har selv prøvet det hele og med stor viden og humor formidler hun denne aftens budskaber og værktøjer til deltagerne i foredraget - fordraget har gået sejrsgang i Folkekirkens Familiestøtte, i Aalborg Provsti - Vesterhimmelands Provsti og Mariagerfjord Provsti.

Nu er turen er kommet til Morsø Provsti.

Annonceret indhold

Nyeste