Billede beskrivelse

Har du brug for en hånd? Denne dag Bent og hans folk klar til at hjælpe

26. august 2022 kl. 11.30

Er haven vokset dig over hovedet. Sidder stolebenet stadig løst, eller er oprydningen i garagen gået helt i stå. Så er chancen nu for at få en hjælpende hånd til at få det gjort - helt gratis.

Elsk Thisted og et korps af hjælpere er klar til at gøre det, - som nok ikke er det største projekt. Men som bare aldrig er blevet gjort, måske fordi kræfterne ikke rækker eller man står helt alene med det.

- Vi tilbyder vores hjælp løbende. Men lørdag 17. september sætte vi en helt dag af til at hjælpe andre. Her kan borgere, som har opgaver i hjemmet, de ikke selv kan klare, få mulighed for at få en hjælpende hånd.

Man kan få besøg af to frivillige fra Elsk Thisted til eksempelvis havearbejde, oprydning, rengøring, små reparationer - ja, det, som man ser sig overvundet i selv at klare, kan man få hjælp til denne dag.

- Hjælpen er ganske gratis, siger Bent Fodgaard fra Elsk Thisted og fortsætter:

- Da vi tror, at mange vil kontakte os for hjælp den dag, har vi også brug for, at nogle melder sig som hjælpere. For alle har en mulighed for at byde ind - enten til at modtage eller give hjælp til en medborger.

Man kan kontakte Elsk Thisted, enten for at modtage hjælp eller blive hjælper, via hjemmesiden elskthisted.dk eller besøge den stand der står på Store Torv fredag 2. september. Eller man kan ringe på 41406553.

Elsk Thisted er en del af Elsk Danmark,som er et netværk af kristne fællesskaber og efterskoler med en vision om at engagere danskerne i at elske deres byer med ud fra værdierne venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed. Projektet startede i 2015, og der er på nuværende tidspunkt 18 byer med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste