Billede beskrivelse

Hamlet lander på plænen: Gratis aftenteater ved Thisted Kirke

28. juni 2022 kl. 15.43

Tirsdag aften 28. juni kan man få en rigtig sommeroplevelse under åben himmel, når teaterkollektivet Shakes tager turen fra København til Thisted for at give Shakespeare til folket, når der inviteres til teaterfest.

Shakespeares mest berømte superstar lander på plænen ved Thisted Kirke. SHAKES er et kollektiv af kunstnere, der ønsker at gøre Shakespeare folkelig, tilgængelig for alle og få ham ud af teaterstøvet og ned på gadeplan.

- Vi laver en teaterfest for alle. Vi ønsker at fusionere shakespeares ædle tradition med alskens nutidig pop, mode og slang. Vi ønsker at svine Shakespeare til og ruske ham rundt, sådan så alle kan få adgang til ham, som den folkelige gadedreng han var og er, lyder det fra truppen, der har trukket ”fulde huse” i Ørstedparken i København - senest mandag aften med 450 tilskuere.

Tirsdag aften rammer de Thisted med deres vilde, flamboyante version af Shakespeare-klassikeren over dem alle: HAMLET. Der er gratis adgang. Arrangør er Kulturforeningen Sjørring Sø.

Forestillingen begynder klokken 18.30

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste