Billede beskrivelse

Halloween-værksted med gru og gys …

07. oktober 2022 kl. 11.31

NYKØBING: Limfjordsteatret har rykket sit Halloween-værksted ned i gågaden i Nykøning, hvor rekvisitterne til efterårsferiens store Halloween-parade bliver skabt.

Inde i det tidligere PhotoCare arbejder to af teatrets medarbejdere, Lene Bek Nielsen, der er kostumier og Leif Lundgaard, der er kreativ alt-mulig-mand, med at lave rekvisitter og kostumer til det store optog, der skal gå gennem Nykøbings gågade onsdag den 19. oktober.

- Alle er meget velkomne til at kigge indenfor og se, hvad vi laver - og måske give en hånd med, siger Lene Bek Nielsen i en pressemeddelelse.

Det er Limfjordsteatret, som er ansvarlig for handelsstandsforeningens årlige Halloween-parade og som går forrest i optoget.

Billede beskrivelse

- Har man lyst til at være med i Limfjordsteatrets del af paraden, kan man også komme herind i butikken og tilmelde sig. Man skal bare gøre det så hurtigt som muligt; så vi kan nå at lave kostumerne, siger Lene Bek Nielsen.

Åbent de fleste dage

Limfjordsteatret har lånt den tomme butik til og med efterårsferien.

- Vi har sat sedler i vinduet med åbningstiderne - og skriver på, hvis der sker ændringer. Der kan jo komme bud efter os inde på teatret, siger Lene Bek Nielsen i pressemeddelelsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste