Iversen Band fra Agger medvirker ved gospelgudstjenesten på Outrup Stadion 2. pinsedag. Arkivfoto: Bo Lehm
Gospelgudstjeneste som drive-in 2. pinsedag
Iversen Band spiller, trubadur Hans Jørn Østerby prædiker, og sognepræst Peter Albek Noer står for nadveren
OUTRUP: 2. pinsedag, mandag 1. juni, er gospelgudstjeneste på Outrup Stadion kl. 10 med musik ved Iversen Band fra Agger og prædiken ved Hans Jørn Østerby samt nadver ved sognepræst Peter Albek Noer. Derefter koncert og optræden, og omkring kl. 12 er det slut.
Hans Jørn Østerby har i næsten 40 år optrådt som trubadur, tryllekunstner, bugtaler m.v. Han laver hvert år mange koncerter og børne- og familieforestillinger i såvel indland som udland, i klubber, skoler og kirker.
Menighedsrådet opfordrer til, at man har lidt væske og en ”goodie bag” med hjemmefra.