Billede beskrivelse

Gaven fyldes igen af glade roligans: Storskærms-succesen skal gentages

25. juni 2024 kl. 09.32

THISTED: Ved Danmarks Englands-kamp i torsdags lykkedes det at trække omkring 1000 glade fodboldfans til Christiansgave midt i Thisted.

Nu er Thisted FC Amatør klar med næste arrangement. Det er i aften, hvor Danmark møder Serbien. Her skal brølet atter lyde, når Danmark forhåbentlig hamrer kasser ind.

- Vi har fået så meget ros hele vejen rundt, at vi er klar til en ny gang storskærmsbold i Gaven. Og selv om Danmarks kamp først starter 21.00, så er interessen fuldstændig den samme. Vores Facebook-opslag har vist, at der vil komme mange mennesker også i aften. Derfor håber vi igen at se omkring 1000 mennesker på den flotte sommeraften der venter, siger Søren Willette Pedersen fra Thisted FC.

Billede beskrivelse

Arrangementet bliver stort set en “copy-paste” af sidst.

- Forskellen bliver, at vi starter allerede kl 17.30. For vi viser først Holland-Østrig og derefter danskerkampen. Derudover bliver der i stedet for pølser være Fish & Chips fra Hanstholm. Så vil vi fra TFC sørge for drikkevarer. For det tyder på en varm aften i Gaven, lyder det fra Søren “P”, der understreger, at selvom tidspunktet er senere end sidst, så er børnefamilierne absolut velkomne igen.

- En fantastisk aften venter med gratis storskærm, to fodboldkampe og optakt. Vi håber, at alle kommer i rød-hvide farver. Vi sender en stor tak til Sparekassen Thy og Thisted Forsikring som igen er sponsor for arrangementet, lyder det fra direktøren for TFC.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste