Friskole inviterer til et brag: - Det må trække lidt godtfolk til
På lørdag den 18. november slår Ørding Friskole atter dørene op og inviterer alle til ”Åben Skole”.
I år har vi valgt, at en del af de sponsorpenge eleverne cyklede ind i september skulle gå til en god oplevelse for alle, refererer skoleleder Hanne Have Ward.
Valget faldt på et spændende kemishow arrangeret af studerende fra Århus Universitet, forsætter skoleleder Hanne Have Ward. Og alle er velkomne. Arrangementet forgår i gymnastiksalen, hvor der sættes scene op, og de udøvende magistre har også bedt om at få vinduerne mørkelagt.
Der er lagt an til et par hyggelige timer. Åben skole arrangementet foregår fra 9-11.30 og alle er velkomne til at kigge forbi.
Børnene er super motiverede for hverdagens kemi, fortæller skolens fysiklærer Ninna Skovby frisk og glæder sig selv ligeså meget som eleverne. Jeg tænker da, vi skal prøve noget af det i undervisningen efterfølgende. Skolens anden fysiklærer Thomas Kold Christensen istemmer ivrigt.
- Ja, det må da kunne trække lidt godtfolk til.
Showet er spækket med røg, damp, farver og en eksplosion eller to….så ikke for de helt sarte.
- Hvis ikke man er frisk sådan en lørdag formiddag, så bliver man det nu nok, siger skolelederen Hanne Have Ward og fortæller, at hun faktisk skal møde 7.30 og lukke de studerende ind, så de kan forberede.
I løbet af formiddagen er der også mulighed for at man kan se skolen og høre nærmere, hvis man er interesseret i det.